Træfstævner

Træfstævner

Vores træfstævne turnering, som arrangeres gennem DGI, er unik, fordi alle kan deltage uanset alder og niveau. Stævnerne holdes i samarbejde med andre lokale badmintonklubber.

Alle spillere er sikret mindst to kampe. Der er flotte pokaler til 1. og 2. pladserne. Man starter i gruppe 0 (absolut begyndere) og spiller sig op gennem rækkerne. Spillerne er ikke inddelt efter alder, så man kan godt komme til at møde en spiller, der er 2-3 år ældre eller yngre, men på samme badminton niveau.

Vi prøver som klub at samles os i hallen til de enkelte stævner, så vi kan heppe og hjælpe hinanden.

Træfstævneinfo

  • Alle spillere er sikret mindst 2 kampe.
  • Spillerne inddeles i grupper efter styrke og ikke alder.
  • Hver gruppe afvikles inden for 2 – 8 timer.
  • Der skal være mindst 6 spillere i en gruppe, ellers rykkes til nærmeste gruppe.
  • Op- og nedrykning fra de enkelte grupper sker efter hvert stævne.
  • Præmier til minimum nr. 1 og 2 i hver pulje.
  • Forældrene sørger selv for transporten.
  • Stævnerne er for alle – også nybegyndere, som endnu ikke kan ret meget. De spiller i gruppe 0.


Gruppeinddeling ved træfstævner
Ved stævnerne inddeles spillerne i 11 grupper – alene baseret på spillernes styrke.

Gruppe 0   Nybegyndere.
Gruppe 1   Nybegyndere med lidt større slagfærdighed end gruppe 0.
Gruppe 2   Kan spille længere dueller, men uden taktisk forståelse (eks. spiller lige til modstanderen).
Gruppe 3   Kan spille længere dueller med lidt taktisk forståelse (eks. forsøger at spille uden om modstanderen).
Gruppe 4   Kan spille med større taktisk forståelse.
Gruppe 5   Magter grundlæggende angrebsslag.
Gruppe 6   Udfører angrebsslag med præcision.
Gruppe 7   Erfarne spillere.
Gruppe 8-10   Meget erfarne spillere.

Tilmelding til træfstævnerne: Træfstævne tilmelding

Træfstævne afslutning i Tarm Idrætscenter

Træfstævnesæsonen afsluttes med overnatningsstævne i Tarm Idrætscenter, hvor der hvert år deltager mange glade og forventningsfulde ungdomsspillerne fra Gjellerup Badminton. Fra fredag aften til søndag eftermiddag er fællesnævnerne højt humør, aktivitet, sammenhold og ikke mindst badminton. Formålet med stævnet er at give spillerne masser af gode badmintonoplevelser. Stævnet, der har en lang og stolt tradition bag sig, er arrangeret i samarbejde med en række lokale samarbejdsklubber. Vi deltager ofte med 25-30 spillere og ledere.

Aldersfordelingen blandt Gjellerupspillerne er fra 8 til 18 år, så vi er bredt repræsenteret. Opmærksomme trænere og forældre sikrer, at også de yngste kan deltage i trygge rammer. Derfor vil vi gerne sende en stor tak til både forældre og trænere. Uden jeres indsats var det ikke muligt! Ud over badminton er der adgang til svømmehallen og andre aktiviteter på programmet. Så der er rig mulighed for at få rørt kroppen.

Stævnet styrker kammeratskabet på tværs af alder og sportsligt niveau, og er stærkt medvirkende til at gøre det sjovt at spille badminton i Gjellerup Badminton.

Kontakt
Søren Bang-Larsen, bang-larsen@hotmail.com

error

Følg med!