For datoer, se vores kalender.
DBF-stævner (også kaldet Pointstævner) afholdes i badmintonklubber over hele Danmark, og i mange weekender op til flere steder.
Pointstævnerne følger rækkerne E-M-A-B-C-D, hvor E er eliten. De fleste spillere starter i række D – og kun hvis man efter mange års badminton tilmelder sig for 1. gang, kan det overvejes at stille op i en sværere række.
På Badmintonplayer.dk bliver man tilmeldt med sin fødselsdag, så ved tilmeldinger til stævner kan det kun lade sig gøre at tilmeldes i netop den passende aldersrække eks. U11, U13, U15, U17 eller U19. Systemet gør det nemt at finde ud af, hvilken række, man hører til.
Når man tilmelder sig som spiller på Badmintonplayer og stiller op til et eller flere af stævnerne, kommer man med på DBF’s rangliste, og får points efter antal vundne kampe. Højst rangerende på DBF’s rangliste ligger spillere som Anders Antonsen og Viktor Axelsen.
Når man har fået points nok til at rykke fx fra gruppe D til C, går det også automatisk, da D rækken simpelthen forsvinder, når spillerens navn bliver valgt.
Man kan kun tilmelde sig double kampe med makkere, der er samme aldersgruppe som en selv.
Når man er tilmeldt på Badmintonplayer og har fået en spillerprofil, er det muligt at tilmelde sig alle de stævner, som passer med fx afstand, dato og pengepung, da det er lidt dyrere at spille DBF stævner end træfstævner, men til gengæld er der altid et stævne i de weekender, man har lyst.
På Gjellerup Badmintons Facebook-gruppe bliver der indimellem slået DBF stævner op. Det er mere hyggeligt, hvis en flok spillere kan komme af sted sammen, og måske kan der være behov for samkørsel.
Desuden kan man med sin spillerprofil på Badmintonplayer tilmelde sig stævner, se hvem der ellers er med fra Gjellerup Badminton til et bestemt stævne, se de andre spillerprofiler fra Gjellerup Badminton eller andre klubber, se ranglister, se fremtidige stævner og meget mere. Giv besked hvis I skal have hjælp til oprettelse af spillerprofil – det er kun én gang, derefter er man medlem, så længe man ønsker, og det er gratis.
Kontakt
Søren, 6155 8027, bang-larsen@hotmail.com